Fødselsdage

Når du har fødselsdag i børnehaven, vil vi selvfølgelig gerne være med til at fejre dig. Nogle børn inviterer os på besøg en formiddag, mens andre vælger at fejre det i børnehaven, det bestemmer du helt selv.

Når vi holder fødselsdag i børnehaven, gør vi det som regel om formiddagen i forbindelse med formniddagsmaden. Inden din fødselsdag pynter vi lidt op på stuen med flag og en fødselsdagsdug på det det bord, du skal sidde ved. Du får lov at sidde i fødselsdagstronen mens vi spiser, og vi synger en fødselsdagssang og råber hurra. Til sidst kan du dele ud hvis du har lyst. Man må vælge én ting at dele ud til de andre børn på sin fødselsdag.

Hvis du gerne vil invitere os hjem og lege, kan dine forældre aftale med personalet på stuen, hvilken formiddag det passer, så kommer vi gerne. Men det er ikke sikkert det passer på præcis den dag du har fødselsdag.

Se mere om de pædagogiske overvejelser om fødselsdage i Damhuset under punktet i fanen: praktisk og pædagogisk.